Foto: Anne Kai
Er uddannet saxofonist ved Det Jyske Musikkonservatoirums Rytmiske Afdeling i 1995.
Har de sidste 25 år spillet funky jazz på sin altsaxofon. Lagde hårdt ud med nogle år som fast inventar på hedengangne Copenhagen Jazzhouse, hvor "Jakob Elvstrøm Quartet" var det Århusianske bands der spillede mest!
Senere har han spillet med en lang række af danmarks bedste jazzmusikere; Kjeld Lauritsen, Stefan Pasborg, Uffe Steen, Jesper Thilo, Jakob Bro og Veronica Mortensen m.fl.
I de senere år er det også blevet til medvirken som saxofonist i flere musicals, senest David Bowie musical’en “Lazarus” på Aarhus Teater (i 2022 på Det Kgl.)
Jakob har udgivet 5 solo-cd’er med funk og jazz.
Se mere på www.elvstroem.com
Foto: Albert Meyer
Er uddannet pianist ved Rytmisk Musikkonservatorium i København i 1993. Niels har en særdeles alsidig og mangeartet karriere indenfor musik som pianist, komponist, underviser og elektronisk lyddesigner.
Han begyndte karrien som organist i blues-rock-bandet "Blue Suck" der spillede Danmark tyndt i 80’erne. I 90’erne var det fusion med "Music Spoken Here" med udsolgte koncerter på Jazzhouse og anmelderroste CD-udgivelser. Senere verdensmusik med “Dawa" og Dalia Faitelson, bl.a. CD-indspilning med saxofonisten Jerry Bergonzi.
Han underviser desuden på Aarhus Musikskoles talentlinie og MGK-Ø.
PS. Niels’ Hammond-orgel har han iøvrigt arvet fra sin gamle hovedfagslærer og ven pianisten Butch Lacy (1947-2018)
Kontakt:
kingofburlesque@gmail.com
Ring/sms til Jakob Elvstrøm på 29 72 26 45