KING of BURLESQUE – Funky burlesque-jazz med Hammond-orgel og film noir-stemning

"Jazz behøver ikke være så kedelig og selvhøjtidelig endda! Tak for en herlig tirsdag eftermiddag på ARoS med jazz og humør!"
anmelder Jørn O. Gade, Aarhus Jazzfestival

Søger du livemusik, der emmer af vintage-charme, karakter og et glimt i øjet? KING of BURLESQUE leverer den perfekte lydside til alt fra koncerter og cocktailparties til events og temafester (fra Film Noir og James Bond til retro 60’er og 70'er stemning).
Med Jakob Elvstrøms funky saxofon i front og Niels Ulbrandt på saftigt Hammond-orgel skaber duoen en unik og nærværende atmosfære. Lyden fuldendes af orkesterets trofaste "trommeslager" – en klassisk Roland CR-8000 rytmeboks fra 1981 – der tilføjer lyden af Dubonnet og røgfyldte lokaler.
Vi serverer en pikant blanding af cinematisk jazz og swingende latin, der sender tankerne direkte mod plysforede natklubber og tidløs elegance.
Kontakt os i dag for booking til jeres næste arrangement og få en musikalsk oplevelse med en fræk kant.

Fra Film Noir til 60'ernes burlesque-lyd

Musikken har rødder i 1950’erne og 60'ernes Film Noir-lydspor og den klassiske burlesque-genre – en pikant blanding af cabaret og teater med et ironisk twist. Det er lyden af en tid med Dubonnet, farve-TV og cigaretrør, leveret med en moderne, funky energi.

Repertoiret: The Stripper, Night Train og Godfather-temaet

Repertoiret er nøje udvalgt og rummer klassiske numre som ”The Stripper”, ”Night Train” og ”Harlem Nocturne” samt temaet fra ”The Godfather”. Hertil kommer Jakob Elvstrøms egne funky kompositioner, der fuldender lydbilledet.

Fra jazzscener og temafester til litterære fortællekoncerter

KING of BURLESQUE er det oplagte valg, når musikken skal bidrage til en uformel og medrivende ramme. Vi spiller til alt fra receptioner, tema-fest, jazz-koncerter til kulturelle events.
KING of BURLESQUE har 3 år i træk været fundamentet i 'Sex og Sax' for LiteratureXchange i samarbejde med Aarhus Bibliotekerne, hvor burlesque-jazzen væves sammen med erotisk literaterur til en utraditionel helhedsoplevelse.

"Det var både underholdende og velspillet og Jakob Elvstrøm førte veloplagt an."
Niels Overgaards, JAZZNYT.COM, anmeldelse fra ARoS, Aarhus Jazzfestival

placeholder image

Foto: Anne Kai